Status

Virologi i Danmark

- En statusrapport

Af John-Erik Stig Hansen (1), Claus Nielsen (2) og Ib Rode Pedersen (3)

København, 1/2 1996

Offentliggjort i: Hansen J-ES, Nielsen C, Pedersen IR. Virologi i Danmark - en statusrapport. Ugeskr Læger 1996, 158:1548-1551.

Denne rapport blev iværksat på initiativ af bestyrelsen for Virologisk Selskab (VS) med det formål at skabe et overblik over de væsentligste træk af virologiens situation i Danmark. Det er - så vidt vi ved - første gang noget sådant er forsøgt. Rapporten er baseret dels på et spørgeskema udsendt i sommeren 1995 dels på en bibliometrisk opgørelse v.hj.a. SciSearch, - online versionen af Science Citation Index. Rapporten er langt fra komplet; enkelte institutioner med virologisk aktivitet har ikke svaret på spørgeskemaet, og andre har vi muligvis overset pga. manglende medlemsskab af VS. Der er altså på ingen måde tale om en videnskabelig undersøgelse. Alligevel finder vi rapporten af værdi for de overvejelser i Virologisk Selskab, der har til formål at fremme en bedre ressourceudnyttelse, et bedre samarbejde og en afklaring af udækkede behov såvel som påvisning af særligt stærke og svage sider ved dansk virologi. Da andre muligvis også kunne finde disse oplysninger interessante, stiller vi dem hermed til rådighed for et bredere publikum.

Virologiske ressourcer

Af Tabel 1 fremgår, at 18 institutioner har besvaret et spørgeskema udsendt fra VS om de personale- og arbejdsmæssige forhold på institutionen. Institutionerne dækker med enkelte undtagelser de 110 medlemmer af VS. Ved nogle af disse institutioner, især de klinisk mikrobiologiske afdelinger, udgør virologi kun en mindre del af stedets aktiviteter, og derfor er andelen af virologisk aktivitet efter institutionens egen angivelse brugt til at beregne f.eks. TAP-personale med virologisk aktivitet, dvs. "virologiske årsværk". I alle følgende beregninger er en tilsvarende korrektionsfaktor for virologisk aktivitet blevet anvendt.

TABEL 1:

I alt er 399 personer svarende til 278 årsværk beskæftiget med virologi på de 18 institutioner angivet i Tabel 1. Videnskabeligt uddannet personale udgør efter korrektion 65 personer i alt, hvoraf ca. halvdelen er ansat i løse, tidsbegrænsede stillinger. Den midlertidige ansættelsesform er mere almindelig for human virologi end for veterinær virologi. Hvad angår TAP gruppen er 19% på tilsvarende vis ansat i løse stillinger.

Videnskabeligt personale

Human virologi beskæftiger 39 akademikere og veterinær virologi 26 akademikere. 54% af det videnskabelige personale beskæftiget med human virologi er uddannet som læge, men en betydelig del, 36%, af human-virologer er naturvidenskabsfolk, cand. scient.'er. Indenfor veterinær virologi er der naturligt nok en større dominans (58%) af dyrlæger, og tilsvarende færre med anden uddannelse (Tabel 2, A).

TABEL 2:

Den videnskabelige grad er naturligt domineret af kandidatgraden for såvel veterinær- som human-virologi. For disse to grene af virologien ses der dog et reciprokt forhold, hvad angår forholdet mellem doktorer og licentiater (incl. Ph.D.'ere), hvor doktorgraden er mest udbredt blandt human virologer, og licentiatgraden mest udbredt blandt veterinær-virologer (Tabel 2, B).

Ved en grov inddeling af institutionens aktiviteter (Tabel 2, C) falder det umiddelbart i øjnene, at undervisning udgør en lille del (2-6%) af de samlede aktiviter. Derudover ses det, at det videnskabelige personale i større omfang er beskæftiget med forskningsarbejde inden for human-virologi (67%) end inden for veterinær-virologi (38%), hvor diagnostik til gengæld udgør en større andel. Dette kan skyldes, at der faktisk udføres mere diagnostisk arbejde indenfor veterinær-virologi, men det afspejler også i nogen grad det forhold, at human virologisk diagnostik i et vist men ukendt omfang foretages på klinisk kemiske, immunologiske og patologiske hospitalsafdelinger frem for på de undersøgte institutioner dvs. klinisk mikrobiologiske afdelinger og Seruminstituttet.

Endelig fremgår det af Tabel 2 D, at antallet af VIP, der ønsker en fast forskningsstilling, er lige stort for veterinær- og human-virologi (10 henholdsvis 9 personer). For veterinær-virologer svarer dette antal til det antal, der aktuelt er ansat i løse stillinger. For human-virologerne svarer det imidlertid kun til ca. halvdelen af dem, der aktuelt sidder i løse stillinger. Den resterende halvdel er hovedsageligt læger, der ønsker en klinisk slutstilling. Svarende hertil er hovedparten af de 9 human-virologer, der ønsker fast forskerstilling inden for virologien, naturvidenskabelige kandidater og altså ikke læger.

I spørgeskemaet blev institutionerne også spurgt om årsagen til begrænsningen i virologisk forskningsaktivitet. Af svarene fremgik, at manglende tidsmæssige og økonomiske ressourcer blev udpeget som den væsentligste årsag. Dernæst blev laboratoriefaciliteter anført som begrænsende faktor i flere tilfælde, og mange institutioner angav, at de havde behov for eller var i færd med at udvide eller klassificere laboratorier til virologisk arbejde. I ingen tilfælde var den virologiske forskningsaktivitet begrænset af eget ønske.

Forskningsaktivitet

De humane virus er - lidt forenklet - opstillet i Tabel 3. Heri er angivet hvilke virus, der forskes i på en eller flere institutioner herhjemme. Da spørgeskemaet kun indeholdt plads til at angive de seks højst prioriterede forskningsområder på den enkelte institution, er listen ikke nødvendigvis fuldstændigt dækkende. Det fremgår, at de human-patogene eksotiske virus, der kun meget sjældent ses herhjemme, ej heller er genstand for forskning. Imidlertid mangler der også virologisk forskningsaktivitet indenfor virus med stor samfundsmæssig (f.eks. influenza) eller terapeutisk (f.eks. adenovirus) betydning.

 De forskellige virus, som en eller flere danske institutioner med virologisk forskningsaktivitet bedriver forskning i, er opstillet i Tabel 4. Denne liste er endvidere rangordnet efter antallet af danske artikler (dvs. hvor "Denmark" indgår blandt forfatternes adresser) publiceret siden 1/1 1990, der er indekseret i SciSearch, og hvor den pågældende virus er nævnt. Herved opnås et mål for den samlede interesse i videnskabelig sammenhæng i Danmark for de virus, hvor der også er en dansk forskningsaktivitet, men det skal understreges, at der ikke nødvendigvis er tale om virologiske artikler. Tydeligst fremstår HIV som det altdominerende virus herhjemme, idet det tegner sig for ca. 3/4 af interessen for virologi i dansk videnskabelig aktivitet. Det skal dog bemærkes, at denne interesse ikke i sig selv afspejler virologisk forskning, idet f.eks. undersøgelse af HIV-positives rygevaner også ville blive registreret. Det skal også bemærkes, at andre virus også nævnes i danske videnskabelige artikler, uden at disse er genstand for egentlig virologisk forskningsaktivitet og derfor ikke er opført i Tabel 4. Således er f.eks. influenza nævnt i 117 og adenovirus i 27 danske artikler fra perioden, uden at nogen af de undersøgte institutioner har angivet disse virus som forskningsemne.

Samlet udgør de anførte artikler med omtale af virus ca. 2,5 % af alle danske artikler i SciSearch fra denne periode.

Videnskabelig kvalitet

For at få et indtryk af den virologiske forsknings kvalitet er der gennemført en citationsanalyse af alle registrerede seniore (doktor- eller Ph.D.-grad) virologers publikationsaktivitet siden 1982 som angivet i databasen SciSearch. Det skal bemærkes, at ikke alle virologerne var publikationsaktive i begyndelsen af perioden. I Figur 1,A er de 13 human-virologer og i Figur 1,B de 10 veterinær-virologer opført med totale antal artikler, antal artikler som førsteforfatter og gennemsnitlige antal citationer per artikel som førsteforfatter (CAF index). Det fremgår af figuren, at der er en betydelig spredning i både kvantitet og kvalitet af den videnskabelige publikationsaktivitet såvel blandt human- som blandt veterinærvirologer.

I gennemsnit offentliggjorde human-virologerne 32 artikler og veterinær-virologerne 17,6 artikler i perioden. Denne markante forskel blev imidlertid i betydelig grad reduceret ved at betragte antallet af førsteforfatter-artikler, hvor humanvirologerne havde et gennemsnit på 7,9 og veterinærerne et snit på 5,6. Denne reduktion af forskellen kunne forslagsvis skyldes, at human-virologiske projekter udføres med flere deltagere, og den resterende forskel kunne forklares ved at betragte den relative fordeling mellem diagnostik og forskning for human- og veterinærvirologer.

Kvaliteten af den videnskabelige aktivitet kunne yderligere undersøges ved at se på antallet af citationer registreret i SciSearch databasen. Omend der er en række forbehold, hvoraf det vigtigste er, at citationer, hvor forskeren selv indgår som forfatter, ikke er ekskluderet, så giver CAF index mulighed for at medindrage en anden kvalitetsdimension end blot antallet af artikler. Undersøgelsen viste, at human-virologerne havde et CAF index på 7,6 og veterinærerne et CAF index på 5,3.

Konklusion

Resultaterne fra denne undersøgelse er ikke velegnede til karakteristik på det individuelle niveau, men derimod peger resultaterne på nogle generelle tendenser. Umiddelbart er det iøjnefaldende, at virologi i Danmark er et relativt lille område med ret få, omkring 20, videnskabelige eksperter på højeste akademiske niveau. Omkring halvdelen af ressourcerne anvendes indenfor den veterinære del af virologien, hvilket utvivlsomt skyldes dens store betydning for landbrugserhvervet i Danmark.

Såfremt human-virologi i Danmark skal oprustes, kræver det ikke blot oprettelse af stillinger - herunder lægelige slutstillinger - ved universiteter og hospitaler, det er også nødvendigt, at der findes et uddannet personale til at søge og besætte disse stillinger. Det fremgår af denne undersøgelse, at der er et betydeligt antal løst ansatte akademikere, som i et eller andet omfang er virologisk forskningsaktive. Imidlertid er der blandt disse kun ganske få med lægevidenskabelig uddannelse, som er interesseret i en fast virologisk forskerstilling. En opgradering af virologien kan derfor - i hvert fald for den human-virologiske del - kun foregå efter en forstærket præ- og postgraduat uddannelsesindsats koblet med en stillingsreform, der kan gøre området attraktivt også for læger.

Det fremgår samtidigt af undersøgelsen, at undervisningsaktiviteten indenfor virologi aktuelt er ganske beskeden. Forstærket præ- og postgraduat uddannelsesindsats rettet mod nye studenter og kandidater vil derfor ikke let kunne gennemføres før der er sket en oprustning af stillingsmassen ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Den virologiske forskningsaktivitet på det humane område er naturligt nok rettet mod sygdomsområder med høj samfundsmæssig profil, såsom HIV og retrovirus. Der er imidlertid områder, hvor mangel på dansk ekspertise kan være problematisk. Det gælder f.eks. manglen på dansk adenovirusforskning, som vanskeliggør udbygning af genterapi-forskning i adenovirale vektorer til behandling af f.eks. cystisk fibrose.

Evalueringer af forskningsaktiviteten inden for områder af samfundsmæssig betydning er blevet tiltagende hyppige. Der kan være tale om at frembringe redskaber til brug ved optimering af ressourceudnyttelsen i den offentlige sektor, men der er også tale om et helt grundlæggende behov for at afdække vækstmulighederne inden for afgrænsede områder af almen betydning. En sådan status vil også kunne fungere som et godt udgangspunkt for senere at kunne evaluere effekten af initiativer rettet mod en styrkelse af området.

Man må konstatere, at det relativt lille og ressourcefattige virologiske forskningsområde klarer sig kvalitativt godt, idet forskningen faktisk giver sig udtryk i videnskabelige publikationer, der også citeres i international sammenhæng. Virologiske forskere er muligvis ikke topscorere, når det angår antallet af videnskabelige artikler, men hvis man ser på kvaliteten af de enkelte arbejder, så er dansk virologisk forskning af ganske høj standard. Dette bør kunne danne et solidt udgangspunkt for en frugtbar udnyttelse af øgede offentlige ressourcer til det virologiske forskningsområde herhjemme.

(c) 1999, 2000
Siden er opdateret: 25. september 2003